YAMAHA FS1
4 GEAR - K & DXYamaha FS1 4 gear er nok den til dato mest populære knallert med gear som er blevet solgt i Danmark.
Historie
Den første Yamaha 4-gears knallert på det danske marked blev lanceret i 1969 og var med en drejeventilsmotor og oplagt udstødning.
1972 kom så den model motor, vi bedst kender idag, nemlig motoren med membran-styret indsugning og denne forblev stort set uændret i konstruktionen helt frem til 1994, hvor Yamaha FS1 4 gear modellen udgik på verdensplan.
I perioden 1972-1973 blev Yamaha FS1 leveret i en SS-model med udstødning hen langs højre side, små metalsideskjolde samt en højere benzintank.
1974 ændredes designet af benzintanken til en smallere model og denne udgave forblev uændret frem til og med 1976. Dog skal det nævnes, at der i 1976 også kom en model med tykke forgaffelben og skivebremsesystem med rund bremsevæskebeholder. Denne model der blev solgt frem til og med 1976 kaldes i daglig tale for gl. model og er udover ovennævnte ting kendetegnet ved, at baghjulet er af “navkoblings-typen” (gummi træk).
1977 ændrede man igen på designet af knallerten. Det betød, at benzinhanen blev flyttet frem, så ledes at der var plads til store plastiksideskjolde. Baghjulet blev også ændret fra “navkoblings-typen” til en model, hvor bagtandhjulet sidder fast på bagnavet. På skive-bremsemodellen blev forgaffelbenene tyndere og bremsevæskebeholderen var nu firkantet. Denne model kaldes i daglig tale for ny model. Yamaha knallerten blev op gennem 1970’erne uhyrer populær og salget af nye Yamaha FS1 4 gear knallerter nåede i visse år op på 10.000 stk.
Yamaha FS1 4 gear findes i 2 udgaver:
En K-model med tromlebremse på forhjulet
En DX-model med skivebremse på forhjulet.
I Maj 1977 blev knallertlovgivningen ændret, så ledes at knallerter med mere end 2 gear i motoren ikke længere måtte sælges. Dog var det sådan, at de knallerter der allerede var kommet ind i landet inden loven blev vedtaget, naturligvis måtte sælges. Derfor kunne man frem til 1979 stadig købe nye Yamaha FS1 4-gears knallerter i de fleste forretninger.
Selvom salget stoppede i Danmark, fortsatte den sin sejrsgang i en hel række lande verden over og kunne frem til 1994 købes i en udgave, der ikke adskiller sig væsentligt fra den model der blev solgt tilbage i 1970’erne i Danmark.
Læs om Yamaha FS1 2 gear her
Yamaha FS1 stelnummre:
Alle stelnumre starter i danmark med 381- xxxxxx
Årgang | Stelnummer |
Yamaha FS1-K = Tromlebremsemodel: | |
1974: | 100101-101520 |
1975: | 105101-109510 |
1976: | 200101-202920 |
1977: | 230101-233600 |
1978: | 250101- |
Yamaha FS1-DX = Skivebremsemodel: | |
1976: | 220101-226140 |
1977: | 240101-243700 |
1978: | 260101- |
Teknisk data Yamaha FS-1 4-gear K+DX:
Beskrivelse | Data |
Godkendelsens nr.: | TUM-178 |
Motor: | 1 cylinderet / to-takts / luftkølet |
Cylinderens diameter: | 40 mm./3P |
Slaglængde: | 39,7 mm |
Volumen: | 49,9 ccm |
Stempellængde: | 50,4 mm |
Olie mængde i motor: | 600 – 650 ml. |
Begrænser bøsning indsugningskanal: | 6.5 mm. |
Karburator: | Mikuni 10 mm. |
Standard dyse: | #110 eller #115 |
Nålens placering: | 3. hak fra oven |
Transmission: | 4 Gearet gearkasse |
Kobling: | Flere pladet lamel |
Smøring: |
1:25 = 4% ved anvendelse almindeligt to-taktsolie 1:50 = 2% ved anvendelse af specielt to-taktsolie |
Tænding: | Svinghjulsmagnet |
Platinafstand: | 0,3-0,4 mm. |
Tændingstidspunkt: | 1,2-1,5 mm. før top |
Tændrør standard: | B6HS-NGK |
Elektrode afstand: | 0,5-0,6 mm |
Benzin tank: | 6,8 liter |
Oliemængde I motor | 0,2 liter |
Fortandhjul: | 9 tand |
Bagtandhjul: | 43 tand |
Dækstørrelse forhjul: | 2.50×17 |
Dækstørrelse baghjul: | 2.50×17 |
Vægt: | 80 kg |
Stelnummerets placering: | På højre side af forgaffel |
Motornummerets placering: | På venstre krumtaphus |