PUCH GRAND PRIX & PUCH MONZA

3 OG 4 GEAR

At holde styr på hvilke ting der adskiller de enkelte Puch Grand Prix & Puch Monza fra hinanden, kræver næsten en akademisk uddannelse.

Historie

 

Puch Grand Prix & Puch Monza

At holde styr på de modeller der er solgt i Danmark under betegnelsen Puch Grand Prix & Puch Monza, samt holde styr på hvilke ting der adskiller de enkelte modeller fra hinanden, kræver næsten en akademisk uddannelse.

Vi vil her i store træk prøve at redegøre for Grand Prix og Monza modellerne.

I 1975 blev den første Puch Grand Prix lanceret og var lakeret i rødbronze. De næste 2 modeller af Grand Prix havde samme lakering, men havde et lidt længere sæde og et andet cockpit. Den sidste model Grand Prix også kaldet Puch Grand Prix NSSL eller Puch Grand Prix Flagskib kom i 1977 & 1978. Denne model var med stjernefælge, omdrejningstæller, motorbøjler m.m. og var lakeret i pastelgrøn.

Herefter ændrede PUCH-fabrikken modellen så den fik en større tank, hvorpå der var monteret runde PUCH-emblemer. Sædet blev også længere og var monteret med en sort sædebøjle. Denne model hed Puch Monza.

Denne Puch Monza model kom også i 4 udgaver og blev solgt frem til 1979.

De 2 første modeller af Monza-serien var næsten ens og blev, for at gøre forvirringen total, kaldt Puch Monza Grand Prix.

Den 3. model var med stjernefælge havde betegnelsen Puch Monza N-SSL Flagskib.

Disse 3 første modeller blev blandt andet solgt i farverne sølv, gylden og bronzerød.

På den sidste model der blev lanceret i Puch Monza-serien, var der ikke sparet på udstyret. Denne Puch Monza model var lakeret med diamantrød tank med guld-stafferinger samt diamantrød kvart-kåbe. Den havde endvidere guldlakerede stjernefælge og skive-bremsesystem. Dette var den absolutte topmodel i Puch Monza-serien og har betegnelsen Puch Monza N-X Juvel eller i daglig tale Puch Monza Juvel.

Alle ovenstående 8 modeller havde alle 3-eller 4-gear i motoren.

Knallertlovgivningen blev i 1977 ændret. Det betød at 3-og 4-gears knallerter i slutningen af 1970’erne udgik. Herefter måtte der kun sælges knallerter med maxi-malt 2 gear i motoren. Derfor lancerede Puch-fabrikken Puch Monza 2-gears modellen til det danske marked. Puch Monza 2-gear kom i 2 modeller.

Den første Puch Monza 2-gear kendes ved, at den har en “madkasse” på undersiden af motoren og en værktøjskasse bag sædet. Denne model blev solgt i farverne metalbrun og sølv-metallic.

Den næste model Puch Monza 2-gear var med “normal” Puch Grand Prix-/Puch Monza-motor og kendetegnes ved, at bagstykket bag sædet går skråt ned. Denne model blev solgt i farverne sølvmetallic og “Puch Monza Juvel rød”.

 

Læs om Puch Maxi p og K her

Læs om Push Maxi 2 gear her

 

Data på Puch Grand Prix og Puch Monza:

 

 

Beskrivelse Data
Godkendelsens nr. TUM_110
Betegnelse: N-50
Motor: 1 cylinderet / to-takts / luftkølet
Cylinderens diameter: 38mm. / 2P
Slaglængde: 43mm.
Volumen: 48,8 ccm
Stempellængde: 55 mm
Kompression: 6,5:1
Begrænser bøsning indsugningskanal: 6,8 mm
Karburator: 12 mm
Standard dyse: 64
Nålens placering: 2-hak fra oven
Transmission: 3 eller 4 gear gearkasse
Kobling: Flere pladet lamel
Tænding: Bosch svinghjulsmagnet
Platinafstand: 0,35 -0,45 mm
Tændingstidspunkt: 2,2-2,3 mm før top
Tændrør standard: B6HS -NGK / W7AP -Bosch
Elektrode afstand: 0,5 -0,6 mm
Oliemængde i motor 0,25 liter
Oliemængde i en forgaffel fjederben 120 ml
Dækstørrelse forhjul: 2.50×17
Dækstørrelse baghjul: 2.75×17
Vægt: 80 kg
Stelnummerets placering: På kronrør i højre side
Motornummerets placenring: På højre krumtaphus
google-site-verification=2lqW6Z0Lm-cVst0hQBrG-UmVTO9tFggSqnNwrmMD-Bc